TIL  MINDE  OM  DEM  DER  IKKE  ER  HER  MERE.

Glæden ved at have dyr i vores liv er stor. Vi værner om dem som den del af familien de er, men ingen lever evigt det ved vi jo alle. Det er en gang reglen man skal huske, når man anskaffer sig et levende væsen, skal man gøre sig klar, at en dag er de her ikke mere. Alle vores dyr er højt elsket også selvom de ikke længere er i blandt os. Derfor får alle en plads her på siden, hvor et lille lys er tændt til minde om dem der var…

Mandag d. 1 Marts 2010.

Det er de tungeste skridt jeg nogen sinde har taget ind af døren hos min dyrlæge. Lige for nu kan jeg ikke skrive mere, klumpen i min hals vokser hver gang jeg begynder at tænke på ham. Så jeg må tage tiden lidt til hjælp og vente en stund endnu før jeg kan skrive de ord han fortjæner…

Han er dybt savnet af alle.

Fredag d. 19.2.2010

Vi har i dag mistet vores elskede Kaya.

Det er helt uhyggeligt at noget kan gå så stærkt og samtidig ændre så mange ting.

Vi fandt hende død i garagen og tænkte, hvad sker der her. ? Ingen har set eller hørt noget, min søster var ankommet 10 min før, Kaya havde som sædvanlig hoppet og spænet rundt for at blive klappet. Sådan var Kaya jo. !!

10 min efter var hun død, virkeligt uhyggeligt.

Vi styrtede af sted til dyrlægen, vel vidnede at hun jo allerede var død. Vi havde bare et behov for at få vished om, hvorfor hun pludselig lå død ude foran døren…

Dyrlægens obduktion viste at hun helt igennem var en sund og rask, stor og muskuløs hund, uden nogen form for komplikationer.

Hendes pludselige død skyldtes en blod prop i hjertet. =0(

Det er noget der kan ske og i kunne intet have gjort for at forhindre det. Nogle hunde dør bare på denne måde. Sørgeligt nok. =0(

Vi spurgte til om det var noget, der på nogen måde kunne være arveligt, hans svar var NEJ….  Det lettede vores hjerte at vide, mest fordi vi var bekymret for om det kunne være en arvelig defekt, som hun kunne have givet videre til hendes hvalpe. Heldigvis er dette ikke aktuelt.

Vi savner hende utroligt meget…

MONTY

Vores første lang hårs kat. Vi fik ham vi lige før jul i 2005, han var dengang en voksen kat. Han blev som killing fundet i en papkasse på en resteplads hvor hans forrige ejere fandt ham... De skulle så flytte fra hus til lejlighed og kunne ikke have ham med. Vi sagde straks ja tak til ham da Ole altid har haft en drøm om en stor dejlig norsk skov kat. Og det fik vi så. En stor dejlig kat der bruger det meste af dagen på at sove men når det lige tager ham er han bestemt lige så fjollet og barnlig som en lille killing. Og han er bestemt fars kat...

Monty fik i sommeren 2007 en hjerne blødning der ændrede mange ting i hans liv. Han blev døv og blind i den ene halvdel af hovedet. Dog havde det ingen betydning for hans livs kvalitet. Han kom hurtig ovenpå igen og levede i bedste velgående frem til November 2009. Vi måtte her sige farvel til en kær ven, han var blevet gammel og kunne ikke finde ud af hvor man skulle tisse længere og kunne heller ikke længere finde ind, når han havde været ude. Det er aldrig en sjov beslutning at tage, men det var den bedste beslutning for Monty.

Ingen kunne spise hamburgerryg som dig.

Tak for alt gamle ven, vi savner dig rigtig meget.